Hvad er spirometri?

Spirometri er en undersøgelse af lungefunktionen, som måler to forskellige egenskaber ved lungerne:

Tilsammen giver målingen af volumen og luftstrømningshastighed god information om lungernes funktion, og især om luftvejenes funktion. Spirometri kaldes derfor også en lungefunktionstest.

Spirometer undersøgelse er ikke at forveksle med peakflowundersøgelse som kun måler luftstrømningshastigheden på en simpel måde og ikke volumen.

Spirometri er en af de vigtigste undersøgelser i vurderingen af patienter med lungesygdomme og bruges meget i undersøgelsen af patienter med astma og rygerlunger (KOL).

Hvordan udføres spirometri?

Ved undersøgelsen bruges et spirometer, som er et måleapparat med et mundstykke. Når du blæser gennem mundstykket, registreres hastigheden af luftstrømmen og den mængde luft, som strømmer igennem apparatet. Når undersøgelsen er færdig, kan man skrive resultatet ud. Ofte tegner apparatet en kurve, som f.eks. viser hastigheden af luftstrømmen gennem hele udåndingen.

Du skal blæse flere gange gennem mundstykket, for at målingerne bliver så korrekte som mulig. Før selve undersøgelsen vil du få instruktion om, hvordan du skal blæse. Blandt andet er det vigtigt at fylde lungerne helt op med luft og holde læberne tæt rundt om mundstykket.

Hvad måles ved spirometri?

De vigtigste målinger, som registreres ved spirometri, er forceret vital kapacitet (FVC) og forceret eksspiratorisk volumen i det første sekund (FEV1):

FEV1
FEV1 angiver den mængde luft, som du maksimalt kan puste ud af lungerne i første sekund, efter at du har fyldt dem helt med luft. Værdien er især nedsat, hvis luftvejene er forsnævrede – som det ses ved KOL og ved astma. FEV1 angives også som % af normalværdien. Ved KOL-sygdommen udtrykkes sygdommens sværhedsgrad ved at betragte FEV1 i forhold til forventet værdi. Hvis FEV1 er nedsat til under 50 % af den forventede værdi, har man svær KOL.

FVC
FVC siger noget om, hvor store dine lunger er, eller rettere sagt, hvor meget du maksimalt kan puste ud af lungerne. Lav FVC ses ved mange forskellige lungesygdomme. FVC udtrykkes ofte som % af normalværdien, hvor man har korrigeret for alder, højde og køn. Det vil sige, at 100 % betyder, at værdien er normal, mens 50 % angiver, at FVC er reduceret til halvdelen af det normale.

FEV1 /FVC forholdet
Brøken FEV1/FVC udregnes for at sammenligne lungestørrelsen med luftvejenes åbningsgrad. Hvis denne brøk er under 0,7 (eller 70 %) siger man, at der foreligger luftvejsforsnævring (luftvejsobstruktion). I disse tilfælde kan man anvende luftvejsudvidende medicin, som kan være med til at åbne luftvejene og dermed lette vejrtrækningen.

For at opnå en acceptabel spirometri skal følgende 6 kriterier være opfyldt :

Til vurdering af en spirometri er det nødvendigt med minimum 3 gennemførte målinger, der opfylder kriterierne ovenfor. Repeterbarhedskriteriet skal ligeledes være opfyldt, hvilket indebærer at forskellen imellem den største FVC og den næststørste FVC skal være mindre end 150 ml, samt forskellen imellem den største FEV1 og den næststørste FEV1 skal være mindre end 150 ml. Hvis FVC er <1,0 l, skal forskellene for både FVC og FEV1 være under 100 ml.

Hvad kan spirometri vise?

Spirometri kan afgøre, om der er en nedsættelse af lungefunktionen, og kan således bidrage til at afgøre, om åndenød skyldes en lungesygdom. Ved spirometri kan man for eksempel påvise, om der er KOL eller astma.

Hvad er en reversibilitetstest?

Hvis man ved spirometri har påvist nedsatte værdier som følge af luftvejsforsnævring (obstruktion), vil man ofte foretage en såkaldt reversibilitetstest. Det gør man for at se, om inhalation af medicin kan åbne luftvejene og øge lungefunktionen.

Først gennemføres en spirometriundersøgelse. Derefter inhalerer du luftvejsudvidende medicin, som typisk vil være en såkaldt beta2-agonist. Efter 10-20 minutter skal du lave en ny spirometri. Hvis FEV1 øges meget efter inhalationen, tyder det på, at du har astma frem for KOL. Men også ved KOL kan man nogle gange se en betydelig stigning i FEV1. Reversibilitetstest kan også foretages, efter at du i 1-2 uger har fået tabletter med prednisolon (binyrebarkhormon) eller inhaleret binyrebarkhormon i ca. 4 uger. Disse medikamenter hjælper på den type luftvejsforsnævring og luftvejsirritation, som ses ved astma.

Peakflowmåling eller røntgenbillede af lungerne kan ikke erstatte spirometri.

Hvornår bør spirometri udføres:

Se forskellige spirometre hos MEDshop.dk

Kilde: Patienthåndbogen, Danske Regioner. DSAM Vejledninger

Søvnapnø er en almindelig sygdom. De mest almindelige symptomer er træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og nedtrykthed, men også samlivsproblemer og impotens kan være tegn på sygdommen, som mange ikke er klar over, at de har.

Ubehandlet søvnapnø kan på længere sigt føre til forhøjet blodtryk, hjerteinfarkt og slagtilfælde. En person med søvnapnø har meget højere risiko for at komme ud for en bilulykke end raske.

Mistanken om søvnapnø får man udfra symptomer samt udfra måling af din iltmætning af blodet under søvn.

Hos SUND24 kan du leje udstyr til hjemmemåling af din iltmætning under søvn. Efter målingen vil du modtage en rapport med resultater, som du kan tage med til din læge.

At have astma betyder at du skal kontrolleres med faste intervaller hos din læge. Der udover er det vigtig at du selv kan holde øje med dine lunger. Til dette brug er et peakflowmeter et vigtig redskab.

Hos MEDshop.dk kan du købe et peakflowmeter for under kr. 150.-

Du kan læse og se mere om brugen af peakflowmeter her.